Min baggrund

Hos Grafisk Plus er det altid mig, du får i telefonen, når du ringer. Jeg tager mig af planlægning og koordinering og holder det samlede overblik og ejerskab for opgaven. Derfor ved du altid, hvor du skal henvende dig, og at arbejdet bliver afleveret til den tid og den pris, vi har aftalt.
 
Jeg har været selvstændig grafiker siden 2000, er uddannet reklametegner – og har arbejdet som grafiker helt fra dengang en mus var noget der blev fanget i en fælde – og en Mac var en burger. Jeg har været ansat både på reklamebureau og i in-house kommunikationsafdeling i privat produktionsvirksomhed. Derfor har jeg et godt udgangspunkt for at sætte mig i jeres sted som kunde. Ved hjælp af arbejdet med skrifter, billeder, form og farver understreger jeg jeres budskab og gør det tydeligt for modtageren. Samtidigt bevarer jeg begge ben på jorden og husker, at det hele jo også skal kunne fungere i praksis.
 
Som afveksling til stillesiddende arbejde tilbringer jeg meget af min fritid på to hjul – gerne også lidt op i højderne. Jeg har blandt andet trådt i pedalerne helt vejen til Paris, og været over Pyrenæerne, Alperne og Dolomitterne. Og som ekstra bonus kommer de gode ideer tit sammen med den friske vind på næsen.

Helene Røberg
Grafisk Plus
Skansebakken 1
8400 Ebeltoft

Ring eller SMS: 21 75 70 30

Helene Røberg

Grafisk Plus v. Helene Røberg | Skansebakken 1, 8400 Ebeltoft  | Tlf.: 21 75 70 30