Om Grafisk PlusKom godt i mål med din grafiske kommunikation
I min virksomhed, Grafisk Plus, udvikler jeg skarpskåret grafisk kommunikation med både hjerne og hjerte. Hurtigt, fleksibelt og med en gennemsigtig prispolitik sørger jeg for sammenhæng mellem din målgruppe og budget, så du får lige præcis den løsning, der passer til din virksomheds behov og økonomi.
Overskueligt og konkret
Grafisk Plus laver grafisk design, der virker – uanset om du mangler en brochure, en annonce, et nyt logo eller andet præsentationsmateriale. Med mere end 20 års erfaring fra branchen sætter jeg mig hurtigt ind i din udfordring og forvandler komplekse sammenhænge til overskuelige og konkrete grafiske produkter. Du sparer tid og penge på unødige forklaringer og krævende korrektur og er sikret et produkt, der er let at afkode og fanger målgruppen.
Nært samarbejde
Med et stærkt engagement og faglig stolthed går jeg i Grafisk Plus langt for at skabe de bedste resultater i et nært samarbejde med mine kunder og et nøje udvalgt netværk af fagpersoner som fx tekstforfattere og fotografer. Det betyder, at det produkt, jeg leverer, er efterset i sømmene og stemmer overens med jeres øvrige kommunikation.
Personlig kontakt
Hos Grafisk Plus er det altid mig, du får i telefonen, når du ringer. Jeg tager mig af planlægning og koordinering og holder det samlede overblik og ejerskab for opgaven. Derfor ved du altid, hvor du skal henvende dig, og at arbejdet bliver afleveret til den tid og den pris, vi har aftalt.
Alternativ til ansat grafiker
Grafisk Plus kan være et alternativ til en ansat grafiker, hvor I får og betaler for, hvad I har behov for. Jeg kan i perioder eller enkelte dage komme ind og være en del af jeres virksomhed. Det kan være en stor fordel i forhold til kommunikationen med fx salgsafdeling, produktion eller ingeniører. |